Tak for et godt møde

september 11th, 2023 / by / in: AND PHOTOGRAPHY / No responses

Nogle gange er man så heldig, at en kampagne indebærer smagen af nyopgravede kartofler, besøg på smukke hoteller og tankevækkende havkig.

Destinationsmarkedsføring er en af vores yndlingsdiscipliner, og de seneste måneder har budt på en lang række spændende møder med både mennesker og natur. Dronen har været i luften, og lokale råvarer er blevet smagstestet på nogle af landets allerskønneste restauranter. Vi har lavet interviews med kunstnere, forfattere og folk, der vil gøre en forskel og kulegravet den lokale dna. Den har stået på fotosessions i solnedgange og kreativ sparring, til den igen stod op. Vi har vandret i formationer fra istiden og nørdet med bæredygtighedstrends og turisme.

Det har i det hele taget været fedt at få lov at fordybe sig i et sted og et projekt og på den måde være med til at skabe en ny fortælling og et endnu stærkere brand.