Årets Smukfest er ovre, og måske har du været så heldig at kunne nyde godt af den gode musik, gode mad og en fantastisk festivalstemning.
Hos ANDYOU er vi misundelige! Og det er ikke kun på grund af, at vi missede Rihanna og Sia, men også fordi vi gik glip af et helt særligt kunstprojekt. 11 store graffitiværker prydede nemlig festivalen og gjorde Smuk endnu smukkere. Projektet var et samarbejde mellem Galleri Grisk og Aarhus Art Convention, som sammen med 10 forskellige kunstnere havde skabt en fantastisk “Art Walk” hen til Bøgescenen med graffitiværker på store vægge. Idéen med værkerne var, at de blev til under festivalen, så man kunne følge med i hele processen. I Montanagade er vi vilde med idéen! Vi har derfor samlet et udsnit af de fantastiske værker her, og ellers kan vi kun opfordre til et smut forbi Galleri Grisk på Klosterport, hvor der er masser af mangfoldighed og en skøn forening af kunst, kultur og alverdens projekter!
Følg kommende events på gallerigrisk.dk
Fotos: Oskar Dalsgaard