LITTLE PIECES OF HEAVEN

juni 11th, 2015 / by / in: ANDYOU / No responses

Vi har dejligt travlt på bureauet disse dage, og midt mellem ringende telefoner, knitrende tastaturer og ivrige muse-klik, knokler vi også lige nu på et spændende projekt, som vi er ovenud begejstrede for, og som vi om ganske kort tid kan offentliggøre. I øjeblikket vrimler kontoret derfor med de allerfineste skind-, og læderprøver, som vi tester og vurderer for at finde frem til det absolut lækreste materiale. Og da vi er ude efter den ypperste kvalitet, overlades intet til tilfældigheder. Både farve, tykkelse, gnidægthed og naturligvis også, hvordan hvert enkelt stykke dufter og føles, diskuteres og vurderes.

Læder er et skønt materiale, ikke kun fordi det er et slidstærkt naturprodukt, men også fordi det er supersmukt, og fordi hvert stykke skind har en unik struktur og farve. Det er den slags materiale, der aldrig går af mode, og som kun bliver finere med tidens patina. Vi er vilde med, hvordan det kombinerer det rå udtryk med det luksuriøse og sarte, og hvordan det tager aftryk af tiden og sine omgivelser. Derfor jubler vi allerede over, hvor absolut lækkert det færdige resultat bliver. Vi kan faktisk slet ikke vente!

Projektet er endnu en hemmelighed, men vi glæder os til at kunne dele det med jer – så følg med på bloggen i den kommende tid!

læder

læder

læder

læder

læder

læder


Skriv et svar