Det er ikke nogen aprilsnar! Den amerikanske gigant-virksomhed McDonalds har for nylig lanceret en lifestyle kollektion, som omfatter alt fra tapet til beklædning og sengetøj – altsammen med print af deres signatur-burger, Big Mac‘en. Big Mac shoppen findes indtil videre kun i Sverige på bigmacshop.se – og projektet er del af en verdensomspændende markedsføringskampagne ved navn “imlovinit24”, som den 24.marts bød på 24 forskellige marketing stunts i 24 lande.
Om det er kønt kan diskuteres, men det er anderledes og sjovt – og så giver det naturligvis masser af omtale. Der er dog sandsynligvis ikke nogen her fra ANDYOU, der i nærmeste fremtid iklæder os burger-regnslag eller tapetserer kontoret med burgere fra loft til gulv.