Kaffe er en skøn opfindelse – og hos ANDYOU elsker vi både cappuchino, café latte, moccalatte, latte vanilla, kaffe med mælk, kaffe uden mælk, kaffe to go og kaffe to stay.
Derfor er vi ikke så lidt begejstrede for koreanske Caleb Cha‘s fine kaffekunst, som sidste år vandt World Latte Art Championship i Göteborg i Sverige. Caleb Cha, som oprindeligt er uddannet finanskonsulent i sit hjemland, bor i dag i Melbourne, hvor han skaber de smukkeste kaffe-motiver af alt fra abstrakte hjertefigurer til kaffe-drikkende zebraer.
Foreningen af kunst og kaffe er i sig selv vidunderlig, og vi ville elske, hvis mandagskaffen her på bureauet blev serveret som små energi-boostende kunstværker, omend det nok ville være nogle lidt for tidskrævende kopper.
Se Caleb Cha‘s tre vindermotiver herunder:
1 Comment to COFFEE ART IS FOR COFFEE LOVERS
Hejsa,
Ved I hvem i Danmark, der er mega-god til latte art og som tilmed kunne fungere som fotomodel, dvs at både kaffe og kunstner er pæn :-)
Mvh Jakob