ANDYOU-LYSERØD OG LOCAL LOVE

februar 2nd, 2021 / by / in: AND AARHUS / No responses

Vi er allerede smaskforelskede i vores nye kontorlokaler. Hvor heldige er vi lige, at vi igen er havnet her i hjertet af fine og finurlige Frederiksbjerg – få meter fra byens bedste kaffe og lige midt i kvarterets dejligt krøllede ’ånd’.  Nu bor ANDYOU i et lille byhus i Skt. Anna Gade, vi har fået pakket ud, og her emmer allerede af ’kreativ girlpower’ på den helt rigtige måde. Vi er gået all in på det monokrome look og fået alt fra lamper, borde og bogkasser til stoleben, vægge og vinduer malet i lækker ANDYOU-lyserød, og gulvet har vi forkælet med et unikt ’Flower Field’-tæppe fra blomsterdesignstudiet Poppykalas. Stedet er hurtigt blevet vores ’happy space’, og vi glæder os selvfølgelig til den kommende tid, hvor vi skal producere en masse flotte ting, der gør en forskel. 

Kig endelig forbi. Du finder os i nr. 5.