MAJ-MUSTS – 5 TING PÅ TO-DO-LISTEN

maj 4th, 2016 / by / in: ANDYOU / No responses

Solen sender varme knus, og maj-kalenderen er spækket med skønne begivenheder, vi ikke vil gå glip af. Forårskådheden vil ingen ende tage hos ANDYOU, og vi har samlet en liste over de happenings, vi glæder os allermest til den kommende måned.

1. ROBIN SKJOLDBORG // ANDYOU INTERIOR PÅ SP34

ANDYOU INTERIOR // ROBIN SKJOLDBORG FERNISERING SP34  ANDYOU INTERIOR // ROBIN SKJOLDBORG FERNISERING SP34

– 5.maj – 31.august (Fernisering 12.maj)

Højest på listen er naturligvis SP34‘s nye udstilling. Vi har nemlig været så heldige, at SP34 – vores yndlingshotel i København – har valgt at udstille vores ANDYOU læderpuder i samspil med Robin Skjoldborgs fotoudstilling ”Mænd. Portrætter” – og vi kan slet ikke vente til ferniseringen den 12.maj kl. 16-18, hvor de übercool portrætter og vores læderdarlings fejres med bobler, hyggesnak og ren lykkefølelse. Du er naturligvis mere end velkommen til at kigge forbi.

2. SKRÅ LYRIK PÅ GODSBANEN

Poesi på skrå

– 21.maj

Godsbanens skrå tagrygge kan århusianerne nyde sprød lyrik fra digtere som Pia Juul og Jørgen Leth, når der til Godsbanens forårsmarked 21.maj i samarbejde med Aarhus Litteraturcenter‘s Po-esi På Skrå og Spiselauget Godsbanen serveres en smuk symfoni af digtoplæsning, streetfood, kolde forfriskninger og solnedgang. Og er man opmærksom, vil man helt sikkert kunne spotte en ANDYOU’er eller to med hang til sprælske ordspil og sproglig rytmik.

3. MADS NØRGAARD // ART ALIVE FESTIVAL

Art Alive

– 6.-7.maj

I weekenden inviterer Lousiana til en to-dages kunstfestival, Art Alive, med et spændende program, hvor man blandt andet kan opleve den indiske kunstner Shilpa Gupta‘s ballon-happening ‘I Want To Live With No Fear’. Gupta er kendt for sin politiske kunst som eksempelvis ‘Singing Cloud’, der er en permanent del af Louisianas udstilling, og hendes installationer er både smukke og interessante.

Og udover at kunstfestivalen er en superspændende event og at Louisiana altid er et besøg værd, ja så har en af vores yndlings-københavner-butikker Mads Nørgaard til vores store begejstring indgået samarbejde med Art Alive og Shilpa Gupta, hvis balloner udstilles i deres vindue. Det bliver vel næppe meget bedre, når man kan tage på kunstudstilling og samtidig shoppe skønne nye sommer-items?

4. FASHION-FILM I ØST FOR PARADIS

Popcorn Øst for paradis Copenhagen fashion film

– indtil 7.maj

Copenhagen Fashion Film er kommet en tur til Århus med festivalen MOVING THE FASHION IMAGE, som sætter fokus på fænomenet mode i film. I den forbindelse kan alle fashionistas, bio-entusiaster og popcorns-elskere mødes til en række visuelle mode-lækkerbiskener, når den hyggelige biograf Øst For Paradis slår dørene op til fashionfilm og stumfilmskoncerter i de smukke, gamle sale. Vi kan slet ikke vente!

5. ØKO-DELIKATESSER PÅ FREDERIKSBJERG

Deli spices krydderier

– Åbning 7.maj

På lørdag åbner en ny lækker deli og restaurant i vores nabolag Frederiksbjerg et stenkast fra bureauet. Vi glæder os til at krydre frokostpauserne med frisk pasta, spices, gedeoste, pølser og charcuterie fra Sårts eget pølsemageri på det økologiske landbrug Troldgården. Og mon ikke vi også kigger forbi til åbningen, hvor delien rykker ud på gaden og byder på vin, pølser og ost – og selvfølgelig lækre tunes fra DJ-pulten i Jægergårdsgade, som i forbindelse med den summende årlige markedsdag er lukket for brummende biler – og i stedet gør plads til solskins-hygge, gastronomiske oplevelser og masser af god stemning.


Skriv et svar