Måske sangriaen var steget os til hovedet, men da vi tidligere på sommeren trådte ind på kunstmuseet Can Prunera i den mallorcinske bjergby Sóller, var vi rørende enige om, at det var noget af de smukkeste, vi nogensinde havde set.

Alene facaden på den imponerende Art Nouveau bygning fra 1904 var ren poesi – og indenfor bidrog funklende glasmosaikker, sarte tekstiler, legende lysekroner og svirrende guldsmede grundigt til romantikken. Lofterne føltes som forårshaver, væggene var som malede med sommerfuglefarvestøv, og vinduerne spejlede de omkringliggende Tramuntana-bjerge.

Her kunne vi flytte ind med det samme – og synet af et sirligt Belle Époque-soveværelse i ANDYOU-lyserød forstærkede blot den følelse…

Men hvorfra al den poesi-pragt? 

Can Prunera blev oprindeligt opført som privat palæ, og alle rum står i dag intakt med den slags møbler og Skønvirke-musthaves, som Sóller-dalens appelsineksport tillod de opportune at erhverve sig. Maksimal fanfare på aller fineste vis.

I 2010 blev palæet omdannet til museum og fremstår nu som et smukt sammensurium af arkitektur, håndværk og ornamentik i 1900-tallets jugendstil – alt sammen tilsat samtidskunst, som man kun troede fandtes i metropoler som Berlin, London og Paris. 

Værker af blandt andre Picasso, Kandinsky, Matisse og Warhol pryder de mange værelser, og så er en del af udstillingen dedikeret til Joan Miró, som boede på den baleariske ø i 40 år. Vi var især betagede af den bastante skulptur Tête de Femme, der som en velformet værtinde tog imod i stueetagen. Mørk og mystisk.

Skulpturhaven var det perfekte spot til refleksion og eftertanke. Her sad man godt med et glas appelsinjuice, inden turen gik videre til Sant Bartomeu-kirken henne på torvet, som en af Gaudís arkitektelever har stået bag. Vi skulle selvfølgelig også et smut forbi den lokale togstation, hvor man som det naturligste i verden bare lige udstiller 50 keramiske værker af Pablo Picasso ved siden af perronen. 

Fortidens grisefester syntes meget langt væk. I Sóller kunne vi først og fremmest mæske os i finkultur og finde ind til sjælen af det ægte Mallorca. So we did.