60 ÅR MED DISSE SKØNHEDER – ARNE JACOBSEN 7’ER STOLEN FYLDER RUNDT!

november 6th, 2015 / by / in: AND DESIGN / No responses

Den er smuk, enkel og elegant, og den er blevet et ikon for dansk design. Arne Jacobsens 7’er stol er en tidsløs klassiker, som siden 1955 har været indbegrebet af nordisk stil på indretnings-fronten.  Og efter 60 år er stolen med de velkendte kurver ikke blevet mindre vidunderlig!

I anledning af 7’er stolens 60 års jubilæum, har Fritz Hansen fået produceret to særudgaver, som spiller på kontrasterne mellem det mørke og maskuline og det sarte og feminine. Det er den mørkeblå stol med pulverlakerede ben og den lyserøde stol med 24 karats guldbelagte ben.

På ANDYOU elsker vi begge disse skønheder, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi især er vilde med den fine lyserøde udgave med de smukke guldben – den er helt fantastisk og uden tvivl på decembers ønskeliste hos flere af os…

 

 


Skriv et svar